Merit kanoinstruktør 2
Kanosamrådet har på deres møde den 29. oktober 2018 vedtaget, at kravet for merit til kanosamrådets kanoinstruktør 2 er: 1 dags sikkerhedskursus og to dages kanoinstruktørkursus 2 inkl. prøve.
Dvs. at det eneste merit man får, er en dag mindre end et fuldt kursus (samlet kanoinstruktør 1 og 2 forløb).
Dette gælder uanset hvilken uddannelse, man kommer med. Det er kursusudbyderen, der tjekker og vurderer, om man kan komme med på kurset under denne ordning.
Kanosamrådet har vurderet, at vi på denne måde bedst sikrer tilstrækkelig ensartethed hos danske kanoinstruktør 2ere. På denne måde sikrer vi, at alle instruktører uanset baggrund, kender til de danske regler, kan det, de skal kunne omkring redninger og teknik, samt at de har fået den nyeste viden med omkring teknik og redninger.
Merit til kanoinstruktør 3
Kanosamrådet har besluttet på mødet den 7/1-19, at der ikke gives merit til instruktør 3.
Det er et omfattende arbejde at vurdere andre uddannelsessystemer og holde dem op mod kanosamrådets uddannelser. Det er et arbejde, der ikke er ressourcer til og som ofte vil kunne give anledning til tvivl og diskussion.
Derfor skal man gennemføre forløbet.